Viden om hjernerystelse

FAKTA

Hjernerystelse kaldes også :

  • Commotio Cerebri
  • Concussion
  • Intracranial skade
  • TBI / MTBI( Traumatic Brain Injury/ Mild Traumatic brain injury)

Som det engelske navn MTBI siger så er det faktisk en hjerneskade- som kan variere i mange grader!

25000 mennesker i Danmark rammes af hjernerystelse hvert år. DET ER MANGE!
Mange slipper uden videre mén men del mennsker har følgevirkninger efter deres hjernerystelse selv flere år efter skaden er sket.
Det gælder for ca.10% dvs 2500 nye tilfælde pr. år.

Symptomer på hjernerystelse er:

  • Hovedpine
  • Synsforstyrrelser
  • Ændringer i hørelsen
  • Svært ved at tale /forstå tale
  • Massiv træthed
  • Ændringer i lugte og/eller smagssans
  • Kvalme
  • Svimmelhed
  • Balanceproblemer
  • Svært ved at orientere sig
  • Koncentrationsbesvær
  • Opmærksomhedsproblemer
  • Svært ved at huske selv vigtige ting
  • Svært ved at træffe beslutninger
  • Svært ved at overskue situationer
  • Øget sensitivitet (f.eks svært at være med mange mennesker)
  • Øget agression og vrede
  • Depression
  • Søvnforstyrrelser
  • Som du kan se er listen lang (og denne er endda afkortet)

 

Hvad skal du gøre hvis du får en hjernerystelse?

Det er vigtigt at holde sig i ro dagene efter en hjernerystelse. Ofte vil du have brug for at sove ekstremt meget! Gør det. Din hjerne har brug for ro til at blive helet. Der er ofte inflammation i hjernen og dit immunsystem arbejder på højtryk!

Og så sidder du måske og tænker: “Jamen det gjorde jeg jo ikke!!! Kan man spole tiden tilbage?” Nej, det kan man ikke og dem jeg møder med senfølger efter hjernerystelse har netop ikke holdt sig i ro (mig selv inklusive!!). MEN der er stadig HÅB!!!!

Det vender jeg tilbage til….

 

Kom roligt igang igen

Når der så er gået et par dage er det vigtigt at du kommer igang med at bevæge dig lidt.

Åndedrætsøvelser, blid yoga og rolige gåture er en god måde at starte på. Hold hyppige pauser, men lad være med at holde dig helt i ro mere end et par dage.

Oplever du ubehag så hvil, og så lidt igang igen. Når jeg siger lidt- så mener jeg lidt! Det kan være så lidt som en tur ud til postkassen og retur. Men lidt mere dag for dag…

 

Hvordan opstår en hjernerystelse?
Det er vigtigt at forstå at et hjernetraume eller hjernerystelse kan blive forårsaget at et direkte slag mod hovedet eller bare af en acceleration. Piskesmældsskader medfører derfor ofte en hjernerystelse og det vil ofte være følgerne efter hjernerystelsen (sensorisk mis-match beskrives senere) der giver de alvorligste problemer og er årsag til kroniske smerter, dårlig balance og svimmelhed hos piskesmældsramte. Faktisk behøver accelrationen ikke ske i nakken. Et fald på halen kan give en accelration så hjernen rammer opad og fremad i kraniet for derefter at ramme bagest i kraniet.

Det er vigtigt at påpege at vi faktisk ikke ved hvor meget der skal til for at man kan få en hjernerystelse. Tidligere har det heddet sig at hvis man ikke havde været bevidstløs så kunne man ikke få hjernerystelse. DET PASSER IKKE!!!!! Og faktisk har mange af dem jeg møder med senfølger ikke haft bevidsthedstab (mig selv inklusive). Derimod har vi rejst os op og fortsat nærmest som om intet var hændt- og det er kritisk! For det er netop der lige når skaden sker og dagene efter sker der en masse processer i hjernen. Der sker ændringer i blodgennemstrømningen i hjernen, det trykket inde i kraniet stiger, der er en inflammationsproces i hjernen. Den skal have helt ro til at hele op.

 

Senfølger efter hjernerystelse

Skal man så omlægge sit liv efter en hjernerystelse???

Nej, ikke nødvendigvis! Heldigvis kommer langt e fleste mennesker sig meget hurtigt efter en hjernerystelse. Man kan have det voldsomt skidt de første dage- og så pludselig har man det fint igen!
Men nogle døjer med senfølger som ikke forsvinder af sig selv. Det svarer lidt til at nogle mennesker der brækker benet heler så fint at de stort set ikke behøver genoptræning, de kan nærmest bare gå tilbage til deres almindelige liv, mens andre kæmper i årevis med smerter og nedsat styrke i benet.

Så hvorfor er det sådan?

Der er rigtigt mange faktorer der spiller ind bl.a:

  • Tidligere traumer (der er forskning der viser at flere små hjernerystelser kan akkumulere)
  • Stress (hvordan havde din hjerne det da du kom til skade)
  • Generel sundhedstilstand og træningstilstand
  • Alder og køn

Det er derfor ikke så simpelt!

Oplever du senfølger efter din hjernerystelse skal du vide at der er HÅB! Din hjerne er heldigvis meget påvirkelig – men det kan være et komplekst puslespil at få trænet hjernen systemer op efter en hjernerystelse.

Læs mere om senfølger i næste blogindlæg

2 replies
    • Cammilla Noomi
      Cammilla Noomi says:

      Bege dele kan stimuleres og genoptrænes, men det kræver lidt indsats og tålmodighed. Æteriske olier er gode at anvende til det! Jeg kan hjælpe dig med det både online og fysisk. Du kan også søge på internettet om info, der er faktisk en offentlig klinik der tilbyder genoptræning. Mvh Cammilla

      Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *