BodySense Massage: restorativ kropsterapi til et stresset nervesystem

I mine mange år som fysioterapeut og Z-Health træner har lært mange  forskellige teknikker og jeg har i løbet af de seneste år udviklet min egen massage metode: BodySense Massage.

BodySense er til børn og voksne med sansemotoriske udfordringer, langvarig stress eller senfølger efter hjernerystelse

I Bodysense Massage sammensættes en behandling af forskellige teknikker på en måde, der støtter kroppens naturlige heling ved at bringe nervesystemet i den parasympatiske tilstand, hvor vi er i stand til at hele os selv. Ofte vil du under behandlingen  befinde dig i grænselandet mellem søvn og vågentilstand.

Traumer, hjernerystelse og stress kan påvirke hele kroppen. Symptomer som smerter, spændinger og hovedpine kan have stor betydning for livskvaliteteten.

BodySense behandling udløser en masse gode hormoner: oxytocin, endorfiner og dopamin som både er glædeshormoner og kroppens egne afslappende og  smertestillende stoffer. Derved kan behandlingen give dig smertelindring,  øget bevægelighed, ro i kroppen og  mere energi så du får mere overskud til at bevæge dig. Derfor kan det være en vigtig del af dit behandlings og genoptræningsforløb.

BodySense Behandling helbreder ikke hjernen eller kroppen. Det har til formål at få nervesystemet til at slappe af og derved lindres smerter og spændinger i kroppen. Når dit nervesystem er afslappet (parasympatisk) kan din krop bedre hele og reparere sig selv.

BodySense Massage stimulerer den taktile sans og vagusnerven gennem særlige massageteknikker , bindevævsteknikker, reflekspunkter og blide mobiliseringsteknikker af kranie og nakke. Under behandlingen  ligger du på infrarødt varmetæppe som virker ekstra afspændende på kroppen og dæmper inflammation.