Genoptræning af syn og vestibulære dysfunktioner

Der er kommet meget fokus på synstræning ved PCS.

I mange tilfælde bliver synet påvirket og her er det bestemt relevant at evaluere og genoptræne synet. Men det er vigtigt at huske på at det ikke er alle, der er påvirkede på synet. Hver eneste hjernerystelse er unik og skal behandles ud fra de relevante symptomer. Derfor mener jeg, at det er en uheldig tendens, at det i nogle kredse er blevet en standard anbefaling med synstræning efter hjernerystelse.

Det vestibulære system spiller ligesom synet en meget central rolle for vores hjerne og nervesystem. Det er populært sagt vores ligevægtssystem eller balance centeret.

Det sidder inde i det indre øre og består af nogle buegange der har tæt samspil med lillehjernen men også med synet og den proprioceptive sans (dvs vores led, muskler og fascier).

Dette system påvirkes ofte ved hjernerystelse og det er af stor betydning at det fungerer optimalt.

Dysfunktioner i det vestibulære system kan give:

  • Nedsat balance og nedsat lyst/evne til bevægelse
  • svimmelhed
  • køresyge
  • kvalme
  • skævheder i kroppen (holdningsproblemer eller scoliose)
  • smerter
  • Angst symptomer og depression

Heldigvis kan systemet genoptrænes! Oftest er der ikke sket en skade- men blot tale om en ubalance. Denne ubalance kan også opstå uden at der er er tale om en hjernerystelse, f.eks ved længerevarende inaktivitet f.eks som følge af sygdom desuden er der forskellige medikamenter kan påvirke det vestibulære system

Det er meget ofte et overset system. Vi lærer ikke meget om det på fysioterapeutskolen og de fleste læger giver heller ikke dette system den store opmærksomhed.

Jeg kalder ofte dette system “The missing link” fordi jeg ser så mange mennesker der har gået med vestibulære udfordringer i årevis uden at få hjælp.

Kærlig hilsen
Cammilla Noomi
0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *