Restorativ kropsterapi og bevægelse, der skaber balance i nervesystemet
BodySense Terapeut er helt en ny uddannelse til dig, der er behandler eller ønsker at blive det.
I løbet af 16 dage/moduler fordelt på 1,5 år lærer du gennem teori og praksis en blid helhedsorienteret behandlingstilgang der er meget velegnet til mennesker med ubalance i nervesystemet. Det kan være mennesker med langvarig stress, kroniske smerter, traumer eller neurologiske udfordringer.
BodySense Terapi er kort sagt berøring og bevægelse, der skaber balance i nervesystemet. Det består af blid massage evt med aromaterapi og nærværende samtale. Træningen er rolige blide bevægelser og bevidst sansning af både kroppen og omgivelser. Træningen kan udføres af alle- selv mennesker, der er sengeliggende.
Du lærer altså både at give skønne afspændende behandlinger, men også at undervise i en ultrablid bevægelsesform, en tilgang der støtter kroppens egen heling.
EN BEHANDLINGSTILGANG, DER BRINGER NERVESYSTEMET I BALANCE
BodySense Terapi er en tilgang til krop, nervesystem og psyke som er skabt af mig, Cammilla Mohr. Den er sammensat ud fra alt det bedste jeg har lært og erfaret i mine mere end 20 års erfaring som manuel behandler og fysioterapeut, hvor jeg har fået masser af inspiration fra kurser og dygtige undervisere.
BodySense består af massage, samtale og blide bevægeøvelser, som du i løbet af uddannelsen lærer gennem en unik undervisning i en kombination af teori og praksis.
BodySense Massage er en massageform, der får nervesystemet til at falde til ro, gennem blide manuelle teknikker på krop, kranie og ansigt. BodySense massage er en fantastisk massageform, der hjælper kroppen til at restituere og komme i balance. Massagen indeholder bl.a. elementer fra tradiotionel massage, bindevævsmassage, akupressur, lymfemassage, kraniosakralterapi og aromaterapi.
BodySense træning er blide aktive øvelser der træner kropsbevidsthed gennem bevidst sansning, nærvær, vejrtrækningsteknikker og bevægelser, der går fra mikrobevægelser til lange blødgørende stræk. Inspirationen kommer fra Z-health, yoga, Qigong, Feldenkrais og SE-træning.
Du lærer at give massage og undervise i blid sansetræning med nærvær.
Uddannelsen er for alle: både dig, der er er uddannet inden for behandling og terapi og dig der er nysgerrig og ønsker en ændring i dit eget liv, eller drømmer om at kunne hjælpe andre.
Uanset hvilken baggrund du har er du velkommen. Det kræver blot at du møder med et åbent sind og er villig til at afprøve tilgange på dig selv og på mennesker i dit netværk.
Uddannelsen kan give nye vinkler og indsigter til dig der er uddannet f.eks fysioterapeut, ergoterapeut, kraniosakral-terapeut, massør, akupunktør eller zoneterapeut.
Du får igennem uddannelsen indsigt i hjerne, nervesystem og sanser og hvordan det hele arbejder sammen og hvad, der sker når samarbejdet ikke fungerer. Du undervises i passive og aktive behandlingsteknikker til afbalancering af vagusnerven som er meget vigtig for vores velbefindende både fysisk og psykisk.
Massage er en stærkt undervurderet behandlingsmetode. Det er videnskabeligt bevist at massage udløser hormoner som oxytocin, seretonin, og dopamin som alle er hormoner der løfter vores humør og virker smertelindrende. Derfor lærer du at give blid massage der har til hensigt at bringe balance i nervesystemet.
Massage kan ikke stå alene. Krop og hjerne har brugt for bevægelse. BodySense træning er blid nærværstræning med fokus på sansning. Det kan bedst sammenlignes med mindfulness i bevægelse.
Du lærer at der ikke kun findes en metode, der passer til alle, men at det handler om at møde den enkelte med åbenhed og rummelighed og bevidst at sanse hvad den enkelte klient responderer godt på.
En unik udddannelse der kombinerer neurovidenskab og intuitiv sansning
Du lærer at give en helhedorienteret behandling med både samtale, manuel behandling, nærværs øvelser og blide sanselige fysiske øvelser.
Du får indblik i hvordan hjernerystelse, stress og traumer påvirker hjerne og nervesystem og hvordan tilstandende har mange fællestræk, men ikke nødvendigvis skal behandles på samme måde. Du vil få “samlet trådene” og forstå at mennesket er en kompleks organisme, hvor alt påvirker hinanden. I traditionel vestlig medicin forsøger man at dele mennesket op i systemer, hvilket ikke er hensingtsmæssigt.
Du vil som BodySense Terapepeut kunne vejlede og berolige din klient i forhold til at forstå og acceptere sin situation, håndtere sine af symptomer hensigtsmæssigt og at komme “i gang igen” med små skridt.
BodySense Terapi er ikke et a-b koncept. Du lærer flere forskellige massage teknikker og bevægelsestræning til krop, fødder, hænder, ansigt og kranie. I løbet af uddannelsen vil du give og modtage behandlinger og bevægelsestrænig. Du bliver trænet i at sammensætte en behandling alt efter din klients behov. Det er hensigten at du intuitivt sammensætter dine egne behandlinger.
Når du har taget alle 16 moduler er du certificeret BodySenseTerapeut og kan tilbyde behandling til mennesker med f.eks stress eller hjernerystelse.
Du vil i løbet af uddannelsen kunne tilbyde elev behandlinger og derved have klienter i forløb allerede efter modul 1.
Modulbeskrivelse
Hvert modul er 1 dag med undervisning fra 9-16.30
Der er et modul om måneden.
Undervisning foregår i Skovløberhuset, Krarupvej 6, 5771 Stenstrup
Modul 1: Introduktion til hjernen og BodySense
- Teori om hjerne, nervesystem og sanser
- Gennemgang af de grundlæggende greb i BodySense Massage
- Øve blid kropsbehandling, der dæmper stress
- Introduktion til principperne i BodySense træning (du vil modtage guidning, ikke selv guide)
Modul 2: Introduktion til det autonome nervesystem
- Introduktion til det autonome nervesystem
- Kort intro til den polyvagale teori og det autonome nervesystem- fight, flight, freeze
- Teori om hvordan hjernerystelse og stress påvirker hjerne og nervesystem.
- Nakkens betydning i forhold til stress og hjernerystelse.
- Teknikker til meget blid behandling af nakken.
- BodySense træning til nakke og ansigt (du guides og får programmet med hjem)
Modul 3: Om sansesystemerne og deres indflydelse på hjernen.
- Teori om sanser og sanseintegration
- Eksempler på udfordringer ved dårlig sanseintegration
- BodySense træning med fokus på bevidst sansning
- Ansigtsmassage med gua sha teknik
Modul 4 : Om stress og traumer og hvordan det påvirker krop og hjerne
- Hvad er stress og traumer?
- Hvordan mærker vi stress i kroppen
- Den interoceptive sans: Din indre sansning
- Introduktion til fascier (bindevæv) og hvordan det påvirkes af stress
- BodySense rytmisk behandling med fokus på bindevæv
- BodySense Træning med fokus på at mærke ro i krop og nervesystem
Modul 5: Den vigtige vagus nerve
- Teori om vagus nerven og hvordan vi kan påvirke den
- Manuelle teknikker på kranie og ansigt med zonepunkter til vagus nerven.
- BodySense træning: Ro i kroppen med vejrtrækning
Modul6: Vores egen ro som behandlere
- Bevidsthed om din egen tilstand som behandler
- At skabe en god hverdag for dig selv
- Introduktion til nærværende samtale
- Øve samtale om energistyring
- Håndmassage
Modul 7: At sanse gennem berøring og bevægelse
- Teori om den taktile og proproceptive sans med fokus på den psykiske betydning
- Øvelser og BodySensebehandling med fokus på taktil sansning
- Taktil bevidsthedstræning med BodySense
Modul 8: At finde balancen
- En introduktion til det vestibulære system og dets indflydelse på os fysisk og psykisk
- Bodysensetræning med fokus på det vestibulære system
- Træne nærværssamtale med udgangspunkt i ordet “Balance”
Modul 9: Livssyn- syn for livet!
- Kort introduktion til synet og synets betydning fysisk og psykisk
- BodySense behandling, der afspænder øjne og kan lindre hovedpine
- Bodysense træning med fokus på afpænding af øjne
Modul 10: Aromaterapi og hvordan det kan bruges til behandling.
- Introduktion til aromaterapi
- Aromaterapi, der kan afbalancere det autonome nervesystem
- BodySense massage med aromaterapi af ryg, nakke, arme og hænder.
Modul 11: Aromaterapi fortsat
- Aromaterapi i behandling: lær at vælge og blande olier til klienter
- BodySense behandling af fødder og ben for grounding.
- BodySense træning med æteriske olier og klangskåle
Modul 12: Pauser og integration
- Lær at forstå vigtigheden af pauser for hjerne og nervesystem
- Nærværssamtale om pauser.
- BodySensetræning til forskellige klienter: Hver kursist guider de andre i 15 min træning. (forberedt hjemmefra)
Modul 13: At rumme det, der er
- Teori om at rumme og acceptere det svære- både for dig og klienten.
- Træning i at blive bevidst om hvilke klienter du kan hjælpe.
- Dosering og graduering af behandling
- BodySense behandling på ansigt, bryst, solar plexus, mave og fødder
Modul 14: Udvikling eller afvikling
- Hjernen har brug for passende udfordringer hele livet
- Hvis den ikke udvikles, afvikles den
- Hvordan udvikler man sig i et passende tempo i en verden, der ofte går meget stærk?
- Er nyt altid bedre?
- Hvorfor har vi nogle gange modstand på det nye?
- BodySense træning med udforskning af nye bevægelses muligheder i kroppen.
Modul 15: Intuitiv sansning
- At sanse sig selv, sin verden og de mennesker der omkring en
- Hvad er det vi sanser? Skal vi altid kunne forklare det?
- Træne at give en intuitiv sansende Bodysense behandling til en medstuderende.
- Vi afslutter med en guidet Bodysense træning hvor flere sanser sættes i spil
Modul 16: Opsumering og repetition og certificering
- Vi sætter det hele sammen i praksis.
- Vi samler vi op på hele kurset og ser på hvordan krop og psyke påvirker hinanden.
- Vi behandler på hinanden og går i dybden med de teknikker der skal “finpudses
- Til sidst modtager du diplom for at uddannelsen er gennemført
Generelt:
Der vil være forberedelse til hvert modul i form af teori der skal læses. Imellem modulerne skal du give minimum 4 behandlinger og/ eller øve samtaler med prøveklienter. Du skal selv træne BodySense træning hjemme og gerne øve det på klienter også.
Datoer for modulerne
Uddannelsen starter i april 2022 og slutter i september 2023
Der er 16 moduler i alt.
Alle undervisningsdage er fra 9.00-16.30. I alt 120 timer
Introdag: 7/2
Modul 1: 25/4
Modul 2: 16/5
Modul 3:13/6
Modul 4:15/8
Modul 5:12/9
Modul 6:10/10
Modul 7: 14/11
Modul 8:12/12
Modul 9: 16/1 2023
Modul 10:27/2 2023
Modul 11: 20/3 2023
Modul 12:24/4 2023
Modul 13: 22/5 2023
Modul 14: 19/6 2023
Modul 15: 14/8 2023
Modul 16: 18/9 2023
Inspirationsdag for nysgerrige
Den 7/2 2022 kl 10-14 har du mulighed for at komme til en uforpligtende intro-dag før du beslutter om uddannelsen er noget for dig.
Samtidig får du mulighed for en pause fra hverdagen og mærke BodySense på egen krop. Du blive guidet i en times Bodysense træning så du kan opleve det på egen krop.
Pris for uddannelsen
Uddannelsens pris
Uddannelsen udbydes til en fantastisk introduktionspris, der kun gælder for dette hold.
Normalpris for uddannelsen er 25500 kr
Hvis du betaler hele uddannelsen ved tilmelding er din pris kun 17000kr
DU SPARER ALTSÅ 8500kr
Du har også mulighed for at betale i rater. Her betaler du 2000kr i depositum og derefter 17 rater a 1000kr altså i alt kun 19000kr. Du sparer 6500kr.
Betaling er bindende og foretages automatisk med kort betaling.
Skulle uddannelsen blive aflyst pga for få tilmeldinger får du naturligvis dine penge tilbage.
Prisen er inkl alle undervisnings materialer og goodiebag. Dette modtager du når uddannelsen starter op.
Der tillægges moms for virksomheder og kommuner. Der kan betales via EAN. (kun det fulde beløb- ikke rater)
Hvis du bliver forhindret i at gennemføre uddannelsen kan jeg ikke tilbyde at tilbagebetale uddannelsesgebyr men vil tilbyde dig en plads på næste hold- du vil så blive pålagt at betale differencen op til prisen på næste hold.
Læs iøvrigt handelsbetingelser ved tilmelding.
Modulerne kan ikke købes enkeltvis.
Uddannelsens form:
Undervisningsdagene er en vekselvirkning mellem teori og praksis.
Der skal påregnes hjemmetræning og forberedelse.
Certificering med diplom når alle 16 moduler er gennemført.
Hvor :Uddannelsen kan ikke tages online.
Det foregår i
Skovløberhuset, Krarupvej 6, 5771 Stenstrup, Fyn
Inkluderet i uddannelsen:
- Kursus manual med teori om de emner vi berører.
- Kursusmanual med vejledning i praktiske BodySense behandlinger.
- Kursusmanual med simpel teori og planlægning af BodySense Træning
- Kursusmanual om aromaterapi og opskrifter du selv kan blande.
- Lydfiler med minimum 6 forskellige BodySense træninger
- Adgang til lukket facebookgruppe for kursister.
- Forplejning under kurset iform af snacks, te og kaffe (Medbring selv frokost)
Desuden får du en skøn wellness pakke som indeholder alt du har brug for til at udføre BodySense behandlinger (værdi 1250kr):
- 1 gua sha sten til ansigts gua sha
- 1 ansigtsolie til ansigts gua sha
- 1 ansigtsmassage rulle i jadesten
- 1 massage olie 100ml
- 3 æteriske olier til at blande i olien
- 1 håndsyet hvede varmepude
- 1 øjenpude
- 1 ansigtsbørste
- 1 hovedbundsmassage børste fra Nordic skincare
- 1 smuk notesbog
- 1 fint net til at have det hele i
- 1 trækugle til en særlig selvbehandlingsteknik
- 1 kaffekop med mit logo
- 1 vandflaske
Lille hold max 8 deltagere.
Underviser:
Cammilla Noomi Mohr
Faglig baggrund: Fysioterapeut, Z-healthtræner, kraniosakralterapeut, aromaterapeut, Acces BARS behandler, Acces facelift behandler, healingsmassør, krystalterapeut, Fysioflow instruktør, coach og stresscoach, mindfulnessinstruktør, selvkærlighedscoach.
Yderligere info:
Send mig en mail hvis du har interesse for uddannelsen men har spørgsmål. Jeg er svær at træffe på telefon, så mail er bedst, så kan vi aftale at ringe sammen.
Tilmeld dig til uddannelsen her