Parasympatisk massage til hjernerystelse, whiplash og stress

BodySense terapeut: En helhedsorienteret uddannelse hvor du lærer massage og nærværstræning der bringer nervesystemet i balance

Body Sense Terapi består af massage og en meget blid bevidst bevægelsestræning. Terapiformen er meget velegnet til mennesker med langvarig stress, kroniske smerter og neurologiske udfordringer.

BodySense Massage er en massageform, der får nervesystemet til at falde til ro, gennem blide manuelle teknikker på krop, hoved og ansigt. BodySense massage er en fantastisk massageform, der hjælper kroppen til at restituere og komme i balance. Det er en massageform som jeg har sammensat ud fra mine mere end 20 års erfaring som manuel behandler. Massagen indeholder bl.a. elementer fra tradiotionel massage, bindevævsmassage, akupressur, lymfemassage, kraniosakralterapi og aromaterapi.

BodySense træning er blide aktive øvelser der træner kropsbevidsthed gennem bevidst nærvær, vejrtrækningsteknikker og bevægelser, der går fra mikrobevægelser til lange blødgørende stræk. Inspirationen kommer fra Z-health, yoga, qigong, Feldenkrais og SE-træning.

Uddannelsen er for alle- både dig, der er uddannet inden for behandling og terapi og dig, der blot er nysgerrig og ønsker en ændring i dit liv.  Det kan være du er fysioterapeut, ergoterapeut, kraniosakral-terapeut, massør, akupunktør eller zoneterapeut.

På uddannelsen får du indblik i hjernerystelse,  stress og traumer  og hvordan tilstandende har mange fællestræk, men ikke nødvendigvis skal behandles på samme måde.

Du lærer at give en helhedorienteret behandling med både samtale,  manuel behandling og nærværs øvelser . Gennem samtale og undervisning kan du vejlede og berolige din klient i forhold til at forstå og acceptere sin situation, håndtere sine af symptomer hensigtsmæssigt og at komme “i gang igen” med små skridt.

Det er ikke et a-b koncept du lærer men flere forskellige teknikker på krop, fødder, hænder, ansigt og kranie, som du selv sammensætter alt efter din klients behov. Du vil i løbet af uddannelsen lære forskellige programmer, men hensigten er at du intuitivt sammensætter dine egne behandlinger.

Det er videnskabeligt bevist at massage udløser hormoner som oxytocin, seretonin, og dopamin som alle er hormoner der løfter vores humør og virker smertelindrende.

Du undervises i passive og aktive behandlingsteknikker til afbalancering af vagusnerven som er meget vigtig for vores velbefindende både fysisk og psykisk.

Når du har taget alle 6 moduler er du certificeret BodySenseTerapeut og kan tilbyde behandling til mennesker med f.eks stress eller hjernerystelse.

Hvert modul er 2 dage .

Der er et modul om måneden

Modul 1:

Teori om hjerne, nervesystem og sanser

Kort intro til den polyvagale teori og det autonome nervesystem- fight, flight, freeze

Teori om hvordan hjernerystelse og stress påvirker hjerne og nervesystem.

Gennemgang af de grundlæggende greb i BodySense Massage

Øve blid kropsbehandling, der dæmper stress

Øvelser i vejledning og samtale

Introduktion til principperne i BodySense træning

Modul 2

Nakkens betydning i forhold til stress og hjernerystelse.

Teknikker til meget blid mobilisering af nakken.

Ansigtsmassage og gua sha teknik

BodySense træning til nakke og ansigt

Mere om sansesystemerne og deres indflydelse på hjernen.

Aromaterapi og hvordan det kan bruges til behandling.

Øve samtale om energistyring

Modul 3

Fascier (bindevæv) og deres betydning

Teori om vagus nerven og hvordan vi kan påvirke den

Manuelle teknikker på kranie og ansigt med zonepunkter til vagus nerven.

BodySense massage af ryg, nakke, arme og hænder.

BodySense træning: Ro i kroppen med vejrtrækning

Modul 4

Aromaterapi i behandling: lær at vælge og blande olier til klienter

BodySensetræning til forskellige klienter: Hver kursist guider de andre i 15 min træning. (forberedt hjemmefra)

BodySense behandling af fødder og ben for grounding.

Modul 5

Teori om at rumme og acceptere det svære- både for dig og klienten.

Træning i at blive bevidst om hvilke klienter du kan hjælpe.

Dosering og graduering af behandling

Behandling på ansigt, bryst, solar plexus, mave og fødder

Modul 6

Vi sætter det hele sammen i praksis.

På modulets første dag samler vi op på hele kurset og ser på hvordan krop og psyke påvirker hinanden. Vi behandler på hinanden og går i dybden med de teknikker der skal “finpudses”

På kursets sidste dag har vi certificering, hvor du får en klient som du skal have en kort vejledningssamtale med og fremvise en kort behandling på.

Generelt:

Der vil være forberedelse til hvert modul i form af teori der skal læses. Imellem modulerne skal du give minimum 4 behandlinger og øve samtaler med prøveklienter. Du skal selv træne BodySense træning hjemme og gerne øve det på klienter også.

Praktisk

Uddannelsens form: 6 moduler af 2 dage, en vekselvirkning mellem teori og praksis. Der skal påregnes hjemmetræning og forberedelse. Certificering når alle 6 moduler er gennemført.

Hvornår:

Uddannelsen starter til dember 2021

Alle undervisningsdage er mandag+tirsdag fra 9.30-15.30.

Modul 1: 13-14 december

Modul 2: 17-18 januar

Modul 3: 28 februar+ 1. marts

Modul 4: 4-5 april

Modul 5: 2-3 maj

Modul 6: 20-21 juni

Hvor :
Skovløberhuset, Krarupvej 6, 5771 Stenstrup, Fyn

Inkluderet i uddannelsen:

  • Kursus manual med teori om de emner vi berører
  • Kursusmanual med vejledning i praktiske behandlinger
  • Kursusmanual om aromaterapi og opskrifter du selv kan blande
  • 1 gua sha sten og en ansigtsolie til ansigts gua sha
  • Lydfiler med 6 forskellige BodySense træning
  • Adgang til lukket facebookgruppe for kursister.
  • Fuld forplejning under kurset iform af snacks, te og kaffe og frokost.

Obs Kursus materiale fremsendes på mail så kan du printe hvis du ønsker det.

Lille hold max 10 deltagere.

Underviser:
Cammilla Noomi Mohr

Faglig baggrund: Fysioterapeut, Z-healthtræner, kraniosakralterapeut, aromaterapeut, Acces BARS behandler, Acces facelift behandler, Fysioflow instruktør, coach og stresscoach.

Pris

Samlet pris for uddannelsen er  21000 kr for private (+ moms for virksomheder og kommuner. Der kan betales via EAN)

Modulerne kan ikke købes enkeltvis.

EARLYBIRD PRIS: 19.000 kr ved tilmelding senest  1.08.2021 spar 2000kr

Private og mindre virksomheder kan betale i op til 6 rater så længe det er med kortbetaling. Kontakt mig for afdragsordning.

Yderligere info:

Send mig en mail hvis du har interesse for uddannelsen men har spørgsmål. Jeg er svær at træffe på telefon, så mail er bedst, så kan vi aftale at ringe sammen.