Information om hjernerystelse

Akut hjernerystelse

25000 mennesker i Danmark rammes af hjernerystelse hvert år. DET ER MANGE!
De fleste slipper uden videre mén men del mennsker har følgevirkninger efter deres hjernerystelse selv flere år efter skaden er sket.
Det gælder for ca.10% dvs 2500 nye tilfælde pr. år.

Du skal søge læge / skadestue hvis du er faldet og har fået et ryk i nakken, eller har slået hoved. Det er vigtigt at du bliver undersøgt for at udelukke alvorligere skader i hjerne eller nakke.

Husk altid at melde det til din forsikring!

Hvordan opstår en hjernerystelse?
Det er vigtigt at forstå, at hjernerystelse kan blive forårsaget at et direkte slag mod hovedet eller bare af en acceleration. Piskesmældsskader medfører derfor ofte en hjernerystelse og det vil ofte være følgerne efter hjernerystelsen (sensorisk mis-match beskrives senere) der giver de alvorligste problemer og er årsag til tilbagevende og kroniske smerter, dårlig balance og svimmelhed hos piskesmældsramte. Faktisk behøver accelrationen ikke ske i nakken. Et fald på halen kan give en accelration der er kraftig nok til at udløse en hjernerystelse.

Det er vigtigt at påpege at vi faktisk ikke ved HVOR MEGET ELLER HVOR LIDT der skal til for at man får en hjernerystelse. Nyeste forskning tyder på at en accelration af hovedet på 70-120 G udløser en hjernerystelse. Til sammenligning giver en accelration af hovedet på 4,5 G en piskesmældsskade. De 2 skader er vidt forskellige, men rigtigt mange af symptomerne overlapper hinanden og det kan være vanskeligt at differentiere.

Tidligere har det heddet sig, at hvis man ikke havde været bevidstløs så kunne man ikke få hjernerystelse. DET PASSER IKKE!!!!! En hjernerystelse er ikke = bevidsthedstab. Faktisk er op i mod 90% af alle diagnosticerede hjernerystelser sket uden bevidsthedstab (kilde: CCMI, Canada)

For det er netop der lige når skaden sker og dagene efter sker der en masse processer i hjernen. Den skal have helt ro til at hele op.

Der findes mange holdninger til hjernerystelse lige fra neglicering til overdramatisering og skrækscenarier.

Mit bedste råd til dig med en nylig hjernerystelse, er at tage den alvorligt fra dag ét – men undgå at overdramatisere! I langt de fleste tilfælde heler en hjernerystelse inden for de første par uger og langt de fleste slipper helt uden mén.

Giv din hjerne de bedste betingelser tidligt i forløbet det øger dine chancer for at komme hurtigere på benene igen.

Hvad skal du gøre hvis du får en hjernerystelse?

Den akutte fase (vejledende 1-2 dage, kan vare længere)

Det optimale er at du IKKE er alene i den akutte fase. Ofte vil du have brug for at sove og hvile ekstremt meget det første døgn! Et gammelt råd er at vække den hjernerystede hver anden time- det skal man ikke gøre! Men det er fint, hvis der er en der kan holde øje med dig.

Du må GERNE være oppegående, få spist og drukket godt. Du må gerne gå små ture og i det hele taget gøre det der føles rart uden at dine symptomer forværres. Undgå steder med mange sanse indtryk (det kan være udfordrende hvis du bor i en storby) Prøv at gå en kort tur et sted hvor der er rimeligt roligt.

Hvis du kan må du gerne se lidt fjernsyn, bruge computer/ tablet eller telefon men dine symptomer må ikke forværres ved brug. Hold pause når du bliver træt.

Hold dig fra alkohol eller koffeinholdige drikke i den akutte fase. Tal med din læge om smertestillende medicin undgå brugen af smertestillende medicin i længere tid.

Lad være med at tage på arbejde, dyrke sport eller lave noget der kan føre til en ny hjernerystelse! Det er ekstremt vigtigt! Lad være med at køre bil, cykle eller ride. Meld fra til sociale aktiviteter i de første dage.

Den fysiske og mentale hvileperiode efter hjernerystelse, kan variere betydeligt fra person til person, fra dage til uger. Derfor er den anbefalede hvileperiode på 1-2 dage kun vejledende.

Undlad at være sengeliggende i længere tid, da komplet inaktivitet ikke er godt for hverken krop eller psyke. Din hjerne har brug for ro til at blive helet. Der er ofte inflammation i hjernen og dit immunsystem arbejder på højtryk! Men undgå at ligge hele tiden! Stå op og spis godt, drik masser af vand. Det kan minde lidt om at have en voldsom influenza!

Det vigtigste råd er at lytte til din krop og holde pauser ved aktiviteter der medfører forværring af symptomerne eller hvis muligt undgå disse aktiviteter.

Forslag til aktiviteter i akutfasen:

– Lyt til lydbøger eller podcast (lav volumen og hold pauser)

– Gå omkring i dit hjem, og gerne korte ture udenfor i rolige omgivelser

– Korte face to face eller telefonsamtaler med venner og familie

– Lave simple nærende madretter

– Meditation og afspændingsøvelser

– Rolige aktiviteter: Male, strikke og andet simpelt hobby arbejde du i forvejen udførte – men husk at respektere signaler og hold hyppige pauser

Stop ved den mindste symptomforværring- tag et hvil.

Lyt ekstra godt til din krop- stop hellere for tidligt og undgå en forsinket reaktion som sætter dig tilbage i længere tid.

Vær opmærksom på der kan opstå en forsinket effekt fra man har overbelastet hjernen til det mærkes, nogle gange først 1-2 dage efter.

Ro og hvile – og rolige aktiviteter !

Selvom det er svært at undersøge, peger de nyeste studier på at det at holde hjernen ro i dagene efter, er gavnligt for helbredelsen. Tilgengæld tyder studier også på at langvarig inaktivitet og “mørkerumsbehandling” ikke er anbefalelsesværdigt.

Kom roligt igang igen

Når der så er gået et par dage er det vigtigt at du kommer igang med at bevæge dig lidt.

Let fysisk og kognitiv aktivitet med pasende hvile efter hjernerystelsen med blid progression ser ud til at give den bedste prognose.

Åndedrætsøvelser, blid yoga og rolige gåture er en god måde at starte på.

Hold hyppige pauser, men lad være med at holde dig helt i ro mere end et par dage.

Oplever du ubehag så hvil, og så lidt igang igen. Når jeg siger lidt- så mener jeg lidt! Det kan være så lidt som en tur ud til postkassen og retur.

Men lidt mere dag for dag…

Vær tålmodig- Arbejd med dit nervesystem, ikke imod det!

Selvom det kan føles begrænsende og svært at overholde disse retningslinjer, så arbejd med, i stedet for at arbejde imod. Jo hurtigere du accepterer og anerkender tilstanden som den er lige nu, desto før kan du komme ovenpå igen og vende tilbage til et liv uden restriktioner og begrænsninger. Men ligeså vigtigt er det at du kommer igang så du ikke aftræner hele dit system.

Skal jeg undersøges for hjernerystelse?

Hvis du stadig har symptomer som ikke er aftaget væsentligt efter 14 dage vil jeg anbefale dig, at få en grundig funktionel neurologisk undersøgelse. Ofte vil man ikke kunne se noget hverken på scanning eller på røntgen.

Mange tror fejlagtigt at de “skal se tiden an” og holde sig totalt i ro og mørke- men det er en forældet tilgang viser nyeste forskning fra bl.a. USA som påpeger at vi ved langvarig inaktivitet “aftræner” hjernen. Derimod viser studier at en grundig udredning, den korrekte vejledning viden og mestringsstrategier og træning med progression giver en god prognose. Det gælder om at komme i gang efter en hjernerystelse- men det er bestemt ikke lige meget hvordan man gør det. Det handler om langsom progression hvor der tages hensyn til nervesystemet og problemområderne i hjernen adresseres og trænes.

Hos mig kan du blive testet tidligst 7 dage efter en hjernerystelse og jeg kan hjælpe dig igang med den optimale træning af din hjerne.

Spis godt – spis anti inflammatorisk

En god kostplan handler om at give hjerne og centralnervesystem de bedste vilkår for at komme sig. Men gør det nemt for dig selv. Fortsæt med hjernevenlig kost de næste måneder.

Symptomer på hjernerystelse er:

  • Hovedpine
  • Synsforstyrrelser
  • Ændringer i hørelsen
  • Svært ved at tale /forstå tale
  • Massiv træthed
  • Ændringer i lugte og/eller smagssans
  • Kvalme
  • Svimmelhed
  • Balanceproblemer
  • Svært ved at orientere sig
  • Koncentrationsbesvær
  • Opmærksomhedsproblemer
  • Svært ved at huske selv vigtige ting
  • Svært ved at træffe beslutninger
  • Svært ved at overskue situationer
  • Øget sensitivitet (f.eks svært at være med mange mennesker)
  • Øget agression og vrede
  • Depression
  • Søvnforstyrrelser

Som du kan se er listen lang (og denne er endda afkortet)

Hjernerystelse kaldes også :

  • Commotio cerebri
  • concussion
  • Intracranial skade
  •  MTBI (Mild Traumatic brain injury)

Senfølger efter hjernerystelse

Kaldes også post commotio eller post commotielt syndrom eller PCS.

Skal man så omlægge hele sit liv efter en hjernerystelse???

Nej, ikke nødvendigvis!

Heldigvis kommer langt de fleste mennesker sig meget hurtigt efter en hjernerystelse. Man kan have det voldsomt skidt de første dage- og så pludselig har man det fint igen!

Men nogle døjer med senfølger som ikke forsvinder af sig selv. Det svarer lidt til at hos nogle mennesker, der brækker benet heler det så fint at de stort set ikke behøver genoptræning, de kan nærmest bare gå tilbage til deres almindelige liv, mens andre kæmper i årevis med smerter og nedsat styrke i benet.

Så hvorfor er det sådan at nogle får senfølger efter hjernerystelse?

Der er rigtigt mange faktorer der spiller ind bl.a:

  • Tidligere traumer (der er forskning der viser at flere små hjernerystelser kan akkumulere hvis de er sket med max 14 dages mellemrum)
  • Stress (hvordan havde din hjerne det da du kom til skade)
  • Angst
  • ADHD/ADD
  • Generel sundhedstilstand og træningstilstand
  • Alder og køn

Det er derfor ikke så simpelt!

Det har derimod ikke noget at gøre med at nogen mennesker er mere “pivede” end andre! Det du oplever er MEGET reelt! Der er så at sige rod i systemerne i hjernen – og det påvirker din hverdag.

Oplever du senfølger efter din hjernerystelse skal du vide at der er HÅB!   Din hjerne er heldigvis meget påvirkelig – men det kan være et komplekst puslespil at få trænet hjernen systemer op efter en hjernerystelse.

info grafik om hjernerystelse