BodySense massage er restorativ kropsterapi

Sygdom, stress og hjernerystelse er en form traumer som kan påvirke hele kroppen og give symptomer som smerter, spændinger og hovedpine, hvilket kan have stor betydning for livskvaliteteten.

Ofte kaldes massage for passiv behandling, men det er faktisk en skrøne. Selvfølgelig er du ikke aktiv som ved f.eks kropslige øvelser, men det er i høj grad en stimulering af sanser og dermed hjernen.Krop og hjerne er forbundet via sanserne og når vi bliver berørt påvirkes følesansen via huden, muskel-led sansen via muskler, bindevæv og led og den indre sansning (interoceptionen) påvirkes via den stemning eller de følelser du kommer i kontakt med under behandlingen.

I mine mange år som fysioterapeut og Z-Health træner har lært mange  forskellige teknikker og jeg har i løbet af de seneste år udviklet min egen massage metode: BodySense Massage, som er en meget blid og restorativ kropsterapeutisk behandling er udviklet til børn og voksne med sansemotoriske udfordringer, langvarig stress, senfølger efter hjernerystelse eller sygdom.

BodySense Massage har til formål at få krop og nervesystem til at slappe af og derved lindre smerter og spændinger i kroppen. Når dit nervesystem er afslappet (parasympatisk) kan din krop bedre hele og reparere sig selv.

Der er evidens for at behagelig massage og berøring dæmper stresshormonet cortisol og udløser en masse gode hormoner: oxytocin, endorfiner og dopamin som både er glædeshormoner og kroppens egne afslappende og  smertestillende stoffer. Det kan give dig smertelindring,  øget bevægelighed, ro i kroppen og  mere energi så du får mere overskud til at bevæge dig.

Derfor sammensættes en BodySense massage behandling af forskellige  blide massageteknikker, kraniosakral teknikker, bindevævsteknikker,  reflekspunktterapi og evt aromaterapi. Teknikkerne stimulerer sanserne og vagusnerven og balancerer stresshormonerne.

BodySense massage er en restorativ kropsterapeutisk tilgang som er meget blidere end de fleste andre kropsterapeutiske tilgange. Der vil oftest ikke blive brugt ord og samtale under behandlingen og behandlingen må ikke fremprovokere smerter. Ofte vil du under behandlingen  befinde dig i grænselandet mellem søvn og vågentilstand. Det kaldes parasympatisk tilstand og det er her kroppen er bedst til at hele og restituere. Under behandlingen ligger du på et infrarødt varmetæppe som virker ekstra afspændende på kroppen og dæmper inflammation.

Pris

60 min koster 750kr

Tilkøb: de-stress øreakupunktur  eller Parasym Vagus stimulator i 30 min  150kr.

Jeg har meget begrænset ledig tid i kalenderen og kan derfor ikke tilbyde forløb til nye klienter men tilbyder nogle få BodySense sessioner.