Akut hjernerystelse

Har du været ude for et uheld hvor du har fået piskesmæld eller hjernerystelse? De to diagnoser kan ligne hinanden meget og behandlingen og genoptræning kan minde om hindanden

De fleste mennesker kommer sig heldigvis hurtigt efter en hjernerystelse. Piskesmæld tager som regel lidt længere tid men med den rigtige vejledning, behandling og genoptræning kan du slippe med få eller ingen mén.

Jo hurtigere du får proffesionel hjælp, jo hurtigere er du tilbage til din normale hverdag og de ting du holder af at lave. Det er det jeg kan hjælpe dig med.

Jeg følger dig trygt hele vejen med undersøgelse, vejledning, relevant behandling og træning, og hjælp til hverdagsstruktur. Kort sagt er jeg tovholder på dit projekt!

Er du atlet eller sportsudøver er det ekstremt vigtigt at du bliver testet godt og grundigt igennem før du sendes ud på sportspladsen igen. Du kan godt føle dig klar og symptomfri, men du skal bl.a have testet din udholdenhed, din reaktionsevne og dit syn før du “lukkes ud” på banen.

Jo hurtigere du bliver undersøgt og kommer i gang med genoptræning  jo bedre!

Du finder mine behandlinger, priser og tilskudsmuligheder her

Husk desuden at melde skaden til dit forsikringsselskab og vær opmærksom på hvilke behandlinger de vil betale.

Vigtig information om hjernerystelse

Nyeste forskning viser at de første 48 timer efter uheldet er kritiske og det er derfor vigtigt, at du får den rette vejledning tidligt i forløbet. Læs mere under Info om hjernerystelse

Mange tror fejlagtigt at de “skal se tiden an” og holde sig totalt i ro og mørke indtil symptomerne går over- men det er en forældet tilgang!

Nyeste forskning fra USA påpeger, at vi ved langvarig inaktivitet “aftræner” hjernen og kroppen og derved på sigt faktisk forværrer tilstanden.

Gør det, du kan!

Det anbefales derfor, at du laver det du kan, uden dine symptomer forværres markant og stille og roligt gør mere og mere. Anbefalingen lyder på ro og sygemelding i 3-4 dage.

At tage den med ro betyder ikke at du skal ligge i sengen. Du skal lave de aktiviteter du kan derhjemme uden symptomforværring. Hvilepauser i løbet af dagen er gode, men undgå at ligge i sengen hele dagen. Når du kan klare din hverdag uden symptomforværring kan du starte på arbejde/studie på deltid og gradvist gå op i tid.

Denne tilbagevendingsproces lyder simpel, men for mange er den virkelig svær at navigere i. Det kan der være mange årsager til. En væsentlig årsag er dårlige råd og skræmmekampagner- for hvor meget må man med en hjernerystelse? Og kan man skade sig selv yderligere? Og hvor meget må man sove?

Mit råd er at undgå at lytte til andres historier om hjernerystelse, undgå at læse avis eller ugeblads artikler om hjernerystelse da de ofte tegner et meget dystert billede. Undgå at søge råd hos venner eller i  facebookgrupper. Hver eneste hjernerystelse er unik og langt de fleste kommer sig meget hurtigt og helt uden mén!

Der findes en bog en, der hedder “Hjernerystelse, kom godt igennem” af Loa Opstrup og Troels W.Kjær. Den vil jeg anbefale dig at lytte til som lydbog, selv læse eller få en til at læse den for dig. Den er meget saglig og den rådgiver på samme måde som jeg selv gør.

Min personlige erfaring

Jeg har selv kæmpet med senfølger efter en hjernerystelse som udviklede sig til stress og depression.

Jeg oplevede at jeg “shoppede” rundt efter det, der kunne “redde” mig- men det blev aldrig til et samlet forløb! Ofte blev jeg forvirret og frustreret af modsatrettede råd fra diverse behandlere! Det er det, jeg gerne vil spare dig for.

Du kan læse min historie her.

I nogle tilfælde anbefaler jeg viderehenvisning til psykolog, osteopat eller neurooptometrist, naturopat eller lignende hvis jeg finder, at det er det, der tjener dig bedst.

Hvornår skal du have hjælp?

Hvis dine symptomer efter hjernerystelse ikke er væsentligt aftaget efter 3-4 dage bør du kontakte din læge. Du er også velkommen til at kontakte mig og aftale tid til undersøgelse.

2-4 uger efter din hjernerystelse skulle du gerne være stort set symptomfri- eller i hvertfald have mærket en væsentlig forbedring i symptomerne. Hvis du ikke er det, anbefaler jeg på det kraftigste, at du får hjælp i form af undersøgelse, behandling og opstart af genoptræning.

Du skal ikke bare vente og se tiden an. Hvis du stadig har symptomer 1 måned efter uheldet, så har du det der kaldes PCS. Det står egentlig for Post commotielt Syndrom- men det lyder så fatalt med syndromer…Syndrom er egentlig bare en betegnelse for flere symptomer. I udlandet er man begyndt at kalde det for Persistent concussion symptoms, altså symptomer efter hjernerystelse der hænger ved.

Det giver meget mere håb!

Hver hjernerystelse er unik- og det er ikke altid slagets kraft, der afgør kompleksiteten i dine symptomer. Hver genoptræningsforløb er ligeledes individuelt.

Hvad er det, jeg tilbyder?

Det, der adskiller mig fra andre behandlere, er den unikke kombination af mine kompetencer i et forløb!

Jeg tilbyder en  helhedsorienteret tilgang som består af manuel behandling (symptomlindring),  målrettet træning for krop og hjerne, samt coaching og mestringsstrategier. Det vil sige, at det, du normalt skal have fra flere forskellige behandlere, har jeg samlet.

I et individuelt forløb kan vi stille skarpt på netop DINE udfordringer.

Jeg er din guide på rejsen. Din tovholder. Din mentor. Jeg kan vejlede i forhold til, hvordan du kommer tilbage til job, skole eller sport, eller hvordan du skifter karriere, hvis det er det mest hensigtsmæssige.

Der er ikke to forløb, der er ens. Det handler meget om, hvad du har med i “bagagen”, og hvad du skal tilbage til. Der er stor forskel på, om du skal tilbage til et skrivebordsjob eller en håndboldkarriere.

Du kan læse om min personlige og faglige baggrund HER.

Undersøgelse og genoptræning

Har du fået hjernerystelse? Og er du i tvivl om, hvad du må og ikke må?

Jeg kan allerede få dage efter en hjernerystelse undersøge og vejlede dig og iværksætte behandling og træning af din hjerne

Det er vigtigt at komme i gang efter en hjernerystelse – men det er ikke lige meget, hvordan man gør det. Det kræver viden om- og forståelse for hjerne og nervesystem.

Nyeste forskning viser, at grundig udredning, korrekt vejledning, mestringsstrategier og individuelt tilpasset træning med progression giver en god prognose.

Giv din hjerne de optimale betingelse for hurtig heling.

Behandling af symptomer

Jeg tilbyder forskellige manuelle afspændende behandlinger som kan være en del af dit forløb.

Passive behandlingsmetoder er primært er symptomlindrende og er derfor ofte ikke hjælp nok i sig selv. Men de kan være en del af et samlet forløb og de fleste opleve at massage eller kranio sakral terapi kan virke symptomlindrende simpelthen fordi det beroliger nervesystemet.

Jeg anbefaler ikke at man er i gang hos flere forskellige behandlere og terapeuter på en gang. Problemet kan være at man får modsatrettede råd eller opleve at blive “overbehandlet”. Eller man oplever at den passive behandling kun giver kortvarig lindring fordi nervesystemet ikke lærer noget.

Online produkter til hjernerystelse

Har du  ikke mulighed for at komme til mig? Så kan mine online kurser give dig viden og hjælp hjemme i din stue.

Online kurser kan ikke erstatte proffesionel hjælp fra læge eller f.eks fysioterapeut. Online produkter kan heller ikke sammenlignes med individuel træning eller behandling.  Du vil altid opnå de bedste og de hurtigste resultater ved et individuelt træningsforløb.

Men er det ikke en mulighed for dig, er online kurser en mulighed, der kan sammenlignes lidt med en selvhjælpsbog. Selvhjælpsbøger kan være rigtig god inspiration og de kan også hjælpe et langt stykke hen ad vejen hvis dine problemer ikke er så massive.

Er du i tvivl?

Du er altid velkommen til at sende mig en mail og bede om at blive ringet op, hvis du har spørgsmål. Du er også velkommen til at ringe til mig, men jeg er svær at træffe, da jeg ikke har sekretær, og jeg ikke svarer, når jeg behandler.

Derfor giver jeg dig muligheden for at booke en gratis afklarende samtale om netop din situation!

Book en gratis samtale med mig, så du kan finde ud af, om det skal være mig, der skal hjælpe dig videre. Jeg sætter 20 min af til samtalen.

Vi tager en samtale ud fra dine symptomer. Du kan møde op i min klinik, eller vi kan tage en samtale over telefonen eller via Skype.

Det er meget vigtigt for mig, at du vælger det rigtige for dig!  Om det er mig eller en anden – bare du får den rette hjælp til at komme videre. Samtalen er derfor 100% uforpligtende!

Få afklaret dine spørgsmål ved at booke 20 min gratis samtale her.
Husk at skrive skype id i notefelt, eller skrive om du har facetime, hvis du ønsker opkald via skype eller facetime.

Samtalerne ligger torsdag morgen mellem kl 8.30-9.30. Jeg ringer dig op.

Du booker på de “grå” datoer, så kommer tiderne frem til højre, og du kan booke den tid, der passer dig bedst.