Min historie

Jeg hedder Cammilla Noomi Anjelica Mohr, jeg er 41 år, gift og er mor.

Jeg blev uddannet fysioterapeut i år 2000 og lige siden har jeg suppleret min uddannelse med kurser og ny viden.

Jeg startede Noomis HjerneAkademi i 2016

Min mission er at  hjælpe andre med at få et godt liv og finde balancen i livet efter hjernerystelse eller stress.

Jeg lever i dag et liv i balance jeg har lært at rumme at livet ind i mellem rammer mig. Jeg tager mig tid alene til at mærke min indre ro. Tid til at nyde de små glæder i livet.

Sådan har det ikke altid været. Jeg har i mange år kæmpet mig igennem følger efter hjernerystelse samt efterfølgende stress, depression og angst. Jeg har kæmpet og været vred på mig selv og hele verden. Følt at jeg ikke slog til. Følt mig anderledes og udenfor.

En rystet hjerne – et rystet liv!

En smuk vinterdag i 2003 var jeg ude at ride. Min hest blev skræmt af en kælk og jeg blev kastet af hesten og slog hele min venstre side af kroppen samt hoved.  Jeg havde heldigvis hjelm på! Som typisk ridepige gik jeg hjem og ordnede hesten, derefter tog jeg på skadestuen hvor jeg blev forsikret om at jeg var ok. Det troede jeg på- for jeg havde jo fint. Jeg fortsatte mit liv som jeg plejede. Jeg var netop startet op som selvstændig fysioterapeut, så der var ikke noget med at melde mig syg. Jeg knoklede videre og overhørte alle alarmklokker!

I de følgende år blev jeg mere og mere generet af forskellige tilsyneladende uforklarlige symptomer. Jeg havde smerter i kroppen (venstre side). Jeg gik ind i ting med min venstre side. Jeg kunne ikke holde balancen og jeg sad skævt på min hest.  Min hukommelse svigtede. Jeg var meget irritabel. Jeg havde humørsvingninger, stress symptomer, fik depressionstilstande og angst Jeg var lyd følsom og lysfølsom. I det hele taget blev jeg let overstimuleret og efterfølgende meget træt!

Men det værste var følelsen af ikke at slå til og en følelse af ikke at passe ind nogen steder. Selvom jeg var sammen med andre kunne jeg føle mig dybt ensom. For det var som om ingen rigtig kunne forstå mig!

Og det var som om at lige meget hvor meget jeg prøvede at passe ind så var jeg bare forkert!

Kan du kende noget fra min historie?

I mange følte jeg virkelig at livet var så urimelig hårdt! Hver dag var ren overlevelse!

Jeg ville ønske at nogen havde rakt hånden ud og mødt mig med forståelse og hjælp. I stedet mødte jeg gang på gang manglende forståelse og manglende viden om hvad der var galt med mig. Når jeg fik taget blodprøver var alt ok! Så jeg måtte lære at leve med at jeg var konstant træt, havde smerter og at mit humør var meget svingende!

Det gjorde mig vred og frustreret!

Det behøver ikke være så hårdt- og det behøver ikke at være så ensomt!

Derfor rækker jeg hånden ud. Jeg vil gerne gå vejen med dig og vise dig, at det er muligt at få et godt liv efter en hjernerystelse.

Jeg vil gerne støtte dig og udfordre dig så du udvikler dig og finder ind til den bedste version af dig selv. Jeg vil hjælpe dig med at blive gode venner med dig selv igen.

Din hjerne skal blidt genoptrænes efter hjernerystelse, stress eller depression. Gennem krops- og hjernetræning og samtaler lærer du at forstå din krop og hjernes reaktioner så du kan handle på dem og tage ansvar for dig selv igen.

Jeg vil hjælpe dig til at forstå at din hjerne faktisk passer på dig og vil dig det bedste.

Jeg hjælper dit nervesystem med at modtage de input det trænger til for at falde til ro.

Jeg har selv gået vejen

Jeg er idag landet et rigtigt godt sted i mig selv. Jeg har min egen forretning, hvor jeg føler jeg gør en forskel!

Jeg lever det liv jeg elsker. Har ingen smerter og er glad og har overskud.

Jeg har en skøn familie som jeg nu nyder at være sammen med. Jeg har et godt netværk og mine heste som jeg bruger min fritid på.

Jeg har lært at tage mig selv alvorligt og række ud og bede om hjælp. Jeg har lært at lytte til min krop og ikke overskride mine egne grænser. Jeg har lært at lade mine batterier op!

Gennem Z-health træning og coaching er mit liv fuldstændigt forandret. Det tog mig lang tid at komme hertil og jeg har fået nogle dyre erfaringer- for jeg var alene og måtte selv eksperimentere!

Det er aldrig for sent at gå i gang med at træne hjernen!

Og det er bare meget nemmere når man følges med en som selv har gået vejen!

Skal vi følges ad?